Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

BS FALSEN 2009 – montage af pladefals

​Montage af BS FALSEN 2009 udføres hurtigt og effektivt af fagfolk på både større og mindre byggerier over hele landet.​​

Placeringen af de lodrette pladefalse opmærkes på beton-/letbetonvæggen ved fortløbende målsætning med målebånd fra bygningens modullinjer. I etagebygninger føres bygningens modullinjer op med teodolit eller ved hjælp af en retholt i lod fra udgangspunktet ved soklen og videre til de næste etager.​ Herfra opmærkes igen ved forløbende målsætning.​

Placeringen af den øverste, vandrette pladefals nivelleres i og opmærkes på beton-/letbetonvæggen i forhold til bygningens referenceniveau.

Eventuel tildannelse af vægelementet foretages således, at falsene kan placeres efter opmærkningen.

BS FALSEN skæres til i længden, så der bliver en afstand mellem vægelementet og falsens enkekant på ca. 5 mm.

På BS FALSEN påføres elementlim i en mængde, så fugen mellem cementspånplade og vægelement bliver fyldt. Pladefalsens enkekanter friholdes for elementlim, hvor de stødes i hjørner.

Monteringen foretages med små roterende bevægelser, således at falsen opnår korrekt placering. Der kontrolleres med vinkel og vaterpas.​

​I limfugen indlægges afstandsklodser ud for befæstigelserne.

Der bores for til betonskruer med 6 mm-bor i letklinkerbeton og 6,5 mm-bor i beton.

BS FALSEN skal fastgøres med min. 7,5 x 62 mm betonskruer med hoved (min. kvalitet 8,8) med en maks. indbyrdes afstand på 600 mm og med en afstand fra falsens endekant på maks. 100 mm, hvor overligger har anlæg. 

På sidestykker indsættes blivende kiler i limfugen mellem element og fals, skrueafstand fra kilepunkt maks. 300 mm.​

Ved pladebredder over 500 mm anbefales, at der monteres ekstra “forskudte” skruer for at modvirke evt. ukontrollerbare påvirkninger fra vinduesmontagen.

I BS FALSEN bores 6 mm huller til betonskruerne, og der udføres undersænkning for skruehovedet.

Efter montering af betonskruer kontrolleres falsens placering med vinkel og vaterpas, og afstandsklodserne kan fjernes.

Når elementlimen har sat sig, fjernes overskydende lim. Huller ved betonskruer lukkes af maler. Efter tørring er falsene klar til vindues- og dørmontage.​

Adresse:

​BS Byggeservice ApS

Malskærvej 3, Malskær
​8300 Odder​

E-mail: info@bsbyggeservice.dk

BS False-Montage

CVR: 28497555

BS Bygge-Service

CVR: 3860234


​Privatlivspolitik​ »

Kontakt os her:

86 55 21 02

Find os på kort:

BS Byggeservice ApS
Malskærvej 3
8300 Odder